Foredragsholder til forældre og fagfolk om børn og unge

Psykolog, forfatter og foredragsholder

Jeg holder en del foredrag, som alle sammen kredser om, hvordan man som forældre og fagfolk kan agere piloter for børn og unge, så de får det bedst mulige udgangspunkt i livet.

Foredrag, hvor jeg besvarer spørgsmål som fx:

  • Hvorfor er det vigtigt, at forældre og/eller fagfolk er piloter?
  • Hvad kan der ske, hvis de voksne ikke tager ansvaret på sig?
  • Hvorfor er det overhovedet blevet et problem, når de voksne har svært ved at tage det ansvar?
  • Kan børn være piloter?
  • Hvad er forældrenes og fagfolkenes største ansvar?
Psykolog, forfatter og foredragsholder Ulla Dyrløv
null

Foredrag

Læs mere om mine foredrag her

null

Udgivelser

Læs mere om mine udgivelser her

null

Referencer

Læs anmeldelser om mine bøger og foredrag her

null

Podcast

Læs mere om min podcast her

Ulla Dyrløvs bøger og foredrag om børn

Jeg ser verden med børnenes øjne

Børn har brug for tydelige voksne, der med rolig autoritet viser vejen. Piloter, der styrer, lytter og navigerer, mens børnenes hjerner stille og roligt udvikler sig. Undervejs skal børnene have en masse kram. Fysiske og mentale. Af forældrene og af de fagfolk, de har i deres liv. Jeg ser altid verden gennem børnenes øjne og med mit arbejde, giver jeg dem en stemme.

Det har jeg blandt andet gjort i fire bøger udgivet på Akademisk Forlag.

  • Pilot for dit barn – en guide til forældre (2014)
  • Det professionelle kram – en guide til fagfolk (2015)
  • Flyvefærdig – en guide til voksenlivet (2016)
  • Få styr på dit barns digitale verden – en guide til det gode onlineliv (2018)

Nyhed: “Pilot for dit barn” findes nu som lydbog

Det er forældres ansvar at bevare roen og vise vej for deres børn, særligt i uvejr og turbulens – derfor er der i bogen konkrete råd til, hvordan du som forælder kan handle i bestemte situationer.

Hvis du har lyst, kan du købe den hos SAXO.com eller lytte til den hos Mofibo, Chapter og Nextory, når det passer ind i din hverdag. Jeg vil ønske dig rigtig god lytning!

“Jeg er nødt til at gå ud og tale de tavses sag”

“Jeg vil gerne stille mig frem og sige: Jeg forstår godt, hvis du stadig er påvirket af det. Jeg tror på, hvad du har oplevet. Så det er grunden til, at jeg gør det. Det er ikke for min egen skyld. Jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være, og fordi jeg føler, at der er brug for det.”

Jeg taler de tavses sag, og det kan du læse mere om mine bevæggrunde for i denne artikel hos ALT.dk.

Jeg mener, at vi lige nu alvorligt svigter en særlig gruppe, nemlig de kvinder og mænd, som står frem og fortæller om krænkelser i sexismedebatten. Derfor delte jeg min historie i Go’ Aften LIVE, og jeg er meget overvældet over de mange positive tilkendegivelser jeg har modtaget i dagene efter. Tusind tak for dem, og for den tillid I har vist mig ved at dele jeres personlige historier.

Artikel om Ulla Dyrløv

Min tilstedeværelse i dit TV

I mange år har jeg været konsulent for produktionsselskaber, der har behov for en psykolog før, under og/eller efter et tv-program.

Jeg er bl.a. tilknyttet:

  • X Factor
  • Voice Junior
  • MGP Junior
  • Bagedysten
  • De brændte børn

I 2013, i 2016 og igen i 2019 landede jeg selv foran kameraet.

I 2013 hjalp jeg familier til et roligere familieliv i reportage-serien ”Ingen styr på ungerne”. Seks udsendelser, der blev sendt på DR1.

I 2016 har jeg hjulpet mennesker, der af forskellige grunde ikke længere havde kontakt til et nærtstående familiemedlem, med at blive afklaret i forhold til, om de ønskede at genoptage kontakten eller ej i resportage-serien “Aldrig for sent”. Fire udsendelser, der ligesom “Ingen styr på ungerne” blev sendt på DR1. I 2017 udkom “Aldrig for sent II”, bestående af seks udsendelser.

I 2019 hjalp jeg tre familier med at finde balancen mellem skærmtid og familietid i reportage-serien “Når skærmene styrer familien”. Programmet blev sendt i to dele på TV2.

Ulla på fjernsynet

Familiepsykologisk Praksis

Sammen med min kollega, Charlotte Bjerregaard, driver jeg Familiepsykologisk Praksis i Søborg.

Vi arbejder først og fremmest med samtaleterapi for børn, unge og familier. Og vi er begge børnesagkyndige ved retten.

Jeg tager ikke længere klienter. Jeg henviser i stedet til Charlotte på faelles@familiepsykologiskpraksis.dk.

Foredragsholder Ulla Dyrløv

Jeg holder mange foredrag, der alle kredser om, hvordan forældre og fagfolk agerer piloter for børnene og de unge

Trænger du som fagperson eller forælder til et levende, humoristisk, lettilgængeligt og ærligt “spark bagi”?

Jeg tilbyder foredrag med masser af plads til dialog. Og jeg sætter en stor ære i at formidle, så alle kan forstå det.