Miljøterapeutisk efteruddannelse – målrettet personalegrupper på bosteder for børn og unge
Uddannelsen i miljøterapi er skræddersyet medarbejdere på bosteder, døgninstitutioner og andre bo- og aflastningstilbud for udsatte børn og unge.
Forløbet bookes af ledere, der ønsker et samlet kompetenceløft på tværs af hele personalegruppen.
Uddannelsen giver jer:
- Et fællesfagligt fundament og sprog for det miljøterapeutiske arbejde.
- Konkrete redskaber og refleksionsformer til brug i hverdagen.
- Øget faglighed i arbejdet med relationer, adfærd og forandring.
- Styrket arbejdsglæde og retning i teamsamarbejdet.
I kan forvente praksisnær undervisning, der tager udgangspunkt i genkendelige situationer fra jeres hverdag. Min tilgang til miljøterapi er funderet i udviklingspsykologi, kritisk teori og mentaliseringsbaseret terapi.
Hvis du vil vide mere om mig, kan du læse om min baggrund her.


Få viden, metoder og redskaber til at gøre hverdagen til en udviklende og helende ramme
Miljøterapi er en helhedsorienteret pædagogisk-psykologisk tilgang, hvor hele den sociale kontekst omkring de unge tænkes som en del af behandlingen. Det indebærer bevidst arbejde med alle dagligdags situationer og samvær.
Miljøterapeuter arbejder med struktur, forudsigelighed og meningsfulde relationer som terapeutiske redskaber. Fokus er både på samspillet i hverdagen og på at skabe et trygt, udviklingsfremmende miljø.
Sådan foregår undervisningen
Uddannelsen i miljøterapi afholdes over otte undervisningsdage, der både indeholder tavleundervisning, speedtalks, individuel refleksion og større workshopøvelser i grupper.
Forløbet kan tilpasses jeres kontekst og behov. Kontakt mig for en dialog om, hvordan det kan se ud hos jer.
Kernen i miljøterapi er, at alle hverdagens relationer og aktiviteter indgår i behandlingen. Derfor anbefales det, at alle medarbejdere – uanset ansættelsesforhold – deltager.
Dag 1: Introduktion til miljøterapi
Grundlæggende om feltets historiske kontekst, teori og metoder.
Dag 2: Miljøterapeutens rolle
Det professionelle kram – når man arbejder med udsatte unge.
Dag 3: Det miljøterapeutiske rum 1
Relationelle procesniveauer, beskyttelse og støtte.
Dag 4: Det miljøterapeutiske rum 2
Struktur, involvering og validering.
Dag 5: Mentalisering – den 6. søjle
Introduktion til mentaliseringsbaseret miljøterapi.
Dag 6: Adfærdsændring i praksis
Forandring gennem samtaler og kognitiv adfærdsterapi (KAT).
Dag 7: Grupper og ydre relationer
Ungegrupper, familieinddragelse og miljøterapi i “den virkelige verden”.
Dag 8: Arbejdet omkring den unge
Planlægning, evaluering, dokumentation, supervision, sparring, faglig udvikling.